søndag den 15. december 2013

At kravle lodret i blåbærkrattet

Klippeklatring er ikke for sarte sjæle.
Torsdagens aktivitet var lagt så vi kom i de "gamle" bjerge. Her var der klipper som egnede sig helt fantastisk til at klatre på. Som det kan se på billedet var vi højt oppe, men det var både sjovt og hyggeligt.

Aftenen blev brugt sammen med en lokal spejdergruppe, hvor vi kan være heldige med at vi er spejdere i DK. Det var et kummerlige kår de havde.

søndag den 14. juli 2013

Sidste etape indledt

Så er det ved at være slut for denne gang. Det har været en uge, hvor vi hver især er blevet udfordret og har fået en masse oplevelser og venskaber med hjem i rygsækken.

Tak for denne gang. I er nogle dejlige unger.

Fortsat god sommer.

fredag den 12. juli 2013

Sådan ser knogler ud indvendigt

Spejderne fra Horsens er kendte for at bruge ALLE faciliteter i den by de besøger. Det er også tilfældet på denne lejr.
Det tjekkiske sundhedssystem er ikke helt det samme som i DK, der betales nemlig kontant ved behandling. Lige nu er vores udgifter til skadestuen ca. 46.000 ckr.

Patrick er som den første blevet undersøgt for skader, efter et styrt på bob-banen.

Senest har Nikoline fulgt trop med et 1 1/2 time langt besøgt, efter et styrt på løbehjul.

Vi forventer IKKE flere besøg hos lægen. Sidste gang kiggede han på ny bil :)





Sylfiden kommer på besøg

Morgengymnastik er obligatorisk på sommerlejre. Det typiske er at alle skal røre sig, og så løber man en lille tur. Denne morgen var noget anderledes.

Sylfidens dans som er ganske svær, skulle læres, efter en let opvarmning.

Normalt er det en solodans, hvor hver sylfide danser for sig selv, men i anledning af det store opbud af spejdere i Tjekkiet, var solodansen udvidet til en pardans.

Det var også denne dag at regnen første gang kiggede forbi. Så der skulle kigges på vandsikring af teltene, med diamantgrav for at lede vandet væk.
Rigtig spændende når der kun er et tyndt lag jord oven på klipperne

I belive I can fly...

I dag var dagen, hvor vi fandt ud af at spejder med løbehjul kan flyve.

Vi blev kørt op til den polske grænse, hvor det (næsten) obligatoriske grænse billed blev taget i regn og skyer.

Herfra gik det på løbehjul de 11 km ned af bjerget til Spindleruv Mlyn i styrtende regnvejr. Det gik fint de første par sving indtil Nikoline synes hun skulle tage den offroad ud over kanten i stedet for at følge vejen.

En lidt chokeret og lettere forslået Nikoline kom op på vej og der blev ringet efter nogen, der kunne komme og hente hende.

Herefter gik turen lidt mere forsigtigt, da alle så hvad der kunne ske hvis der ikke blev passet på.

Det regnede vildt meget på den nederste del af turen, så alle var gennemblødte, kolde og en sjov og spændende oplevelse rigere.

Abeskøn formiddag

Evnen til at klatre i træer er noget vi har fra vores allertidligste aner, nemlig aberne.
Derfor var det rigtig spændende at se om alle egenskaber var intakte, da vi invaderede Monkeyparken.

Konceptet er 40 platforme i træer, placeret i 10-20 meters højde. Så bevæger man sig mellem platformene på forskellige vis, de fleste kræver at motorikken og konditionen er i orden.

Når man nu er så højt oppe, kræver det også at man kan håndtere den sikkerhed, der er nødvendig for at kunne deltage. Derfor var der en rigtig god instruktion før alle kom afsted. Efterhånden som man kom gennem banen gav instruktionen rigtig god mening.

Alle kom igennem, også selvom der var et par svære passager undervejs.

torsdag den 11. juli 2013

Det kan øse det kan pøse...

Selvom meteologerne havde bebudet det ville begynde at regne i løbet af ugen, er det jo ikke altid det holder stik.

....men

Denne gang var den god nok. Og så meget at det var nødvendigt at grave render.

Teltene, soveposerne og slikket er tørt så humøret er stadig højt.


Bob Bob Bob.....

Onsdag formiddag var det meningen at vi skulle i ropepark og lege abekatte. Det skulle vi også :)
MEN FØRST.....

Fordi der ikke var plads i ropeparken til alle på en gang, var vi først på bobslædebanen.
Banen som det tager ca.  4 1/2 minut at gennemkøre kan man opnå en tophastighed på helt op til 70 km i timen. Så det var ikke helt ufarligt, som Patrick måtte erfare, senere på dagen.

Videoen nedenfor viser banen i fuld længde, en super oplevelse


onsdag den 10. juli 2013

Besøg hos Tjekkiske spejdere

Tirsdag aften var det tid til lidt socialt spejdersamvær. Spejderbevægelsen er jo spredt i hele verden.
De Tjekkiske spejdere har dog haft det rigtigt svært, da det har været forbudt at være spejder mens "jerntæppet" gik ned gennem Europa (1970-1990). Så den nye tjekkiske spejderbevægelse er kun 24 år.
Vi var heldig at møde repræsentanter for både den gamle og nye spejderbevægelse. Vi lavede forskellige små aktiviteter og havde lejrbål med sange og leg.

Når spejdere mødes, bytter de ofte tørklæder. Anders var den hurtigste og sikrede sig den lokale gruppeleders tørklæde :)

Aftenen sluttede med at se deres spejderlokaler.
Super god aften, med masser af historie og lidt at tænke over

Sjældne dyr i Elben

Der findes mange spændende og sjove dyr, som bor de mest fantastiske. Nogen dyr kan sommetider også komme langt væk hjemmefra.

I denne totalt udokumenterede video om hvalrosser, er det meget tydeligt at dette fantastiske dyr nu også er at finde i den øvre del af Elben, i nærheden ar horsensspejderne lejr i Spindleruv Mlyn.

FUT banken

På lejren er der to typer banker; banken hvor lommepengene frivilligt er blevet sat ind og kan hæve fra når dette er nødvendigt.
I ugens løb er det dog blevet nødvendigt at etablere en anden type bank; nemlig en FUT Bank.
Som I forældre nok kender til, har de kære små en tendens til at efterlade deres ejendele, hvor de nu finder det belejligt.
Nu er det jo ikke det mest smarte og det har vi ledere valgt at gøre noget ved. Hvis vi ser noget ligge og flyde i vores lejr samler vi det sammen og kan "udbetales" mod en konsekvens til FUT (motionsgymnastik).
Lige nu ser bankens indestående således ud:
Patrick: 25
Jakob: 20
Bo :28
Kristoffer: 10
Anders: vides endnu ikke - der forhandles stadig

Polen er kun 6 km væk (tjekkiske km)

Når et par ledere får gejlet hinanden op, til at prøve lidt mere end det der kunne gøres sammen med spejderne, ville den ultimative udfordring til hinanden, være sammen at køre til Polen på mountainbike.

Derfor kørte 3 ledere mod passet og grænsen til Polen, Bjarke (Harlev spejderne) og Toft og Jesper (Horsensspejderne). Undervejs fandt de ud af at det var lidt tåbeligt, da det var 11km, hvor det kun gik op, op, op........ Med en gennemsnitlig stigning på 5 grader, altså lidt som en bjerg i Tour de france, uden for kategori.
Turen til toppen var hård, og blev gennemført på ca. 1 1/2 time, med en del pauser undervejs. Alle kom til toppen, som havde en fantastisk udsigt.

Nedkørslen var feeeeeeeeeeeedddddddddd, den blev gennemført med en tophastighed på over 65 km i timen.

En fantastisk udfordring, som kan anbefales :)

En dag i "bakkernes" tegn

Dagen kom hvor "bakkerne" omkring Spindleruv Mlyn skulle udforskes på cykel.
Spejderne blev delt ind i to hold efter, hvor ruten hårdhed - og her er der ikke tale om underlaget, men om hvor kuperet og hvor lang ruten var.
Holdet på den lette rute nåede ud på en tur på 10 km, mens holdet på den hårde rute nåede at runde 25 km og 350 højdemeter.

Alle havde en super tur. Nogle var noget mere presset end andre, men alle kom hele hjem og havde en oplevelse mere i rygsækken.

mandag den 8. juli 2013

Udfordrende formiddag - Rappelling og tovbane

Dagen startede egenlig helt normalt for spejdere på tur. Op kl.7., morgengymnastik, inspektion i teltene og morgenmad.

Herefter var dagens program lidt anderledes en det vi normalt prøver i DK. 3 km gåtur til en MEGET stor dæmning, som opdæmmer Elbens øvre løb. Undervejs selvfølgelig kun afbrudt af 2 ledere der lige skulle geocache.

På dæmningen var der planlagt rappelling for os alle sammen.
Alle var seje også selvom der var temmeligt dybt ned og for mange noget de ikke havde prøvet før. Seje spejdere der efterfølgende var lidt højere end da vi startede. Et par stykker prøvede endda flere gange, fordi de ville prøve at gøre det hurtigere og mere rigtigt :)

Herefter var det tovbanens tur, en svævebane på 120m, den var s....
sej. Turen er der lavet video af, så alle kan følge med i turen.
Alle var selvfølgelig helt oppe at køre efter en super formiddag.

Med indkøb på vejen tilbage, blev det til frokost kl.15. lidt sent, men helt ok. Rubberne smagte bare endnu bedre.

Halvdelen er nu i svømmehal, og 2 "tåber" frygter IKKE Elben, de har leget hvalrosser i ca. 1 time.
Der er selvfølgelig både billeder og videoer af det også.


søndag den 7. juli 2013

En rejse til Tjekkiet

Efter megen vinken ved afrejsen, var der dømt hygge i bussen. Der var også rigelig tid til det, da turen varede 15 timer, med et par indlagte pauser.
Kortspil som mausel og fedtmule var gode spil, som alle var gode til undtagen når nogen pakkede kortene til egen fordel, Line.....

Nattesøvnen var der ikke meget af, det var stort set umuligt at få sovet ordentligt, da bussen ca. kl 1. begyndte at køre på små tjekkiske landeveje, der gik op og nede, gennem små byer, med mange sving. Til gengæld kom vi både forbi storebæltsbroen og eiffeltårnet på vejen. (Geografi er et meget forsømt fag i skolen) :)

Vel fremme kl. 7. var vi klar til at pakke ud og få morgenmad.

Fantastisk Vandretur i de Tjekkiske bjerge

Hele eftermiddagen, har vi sammen med 2 guider travet en masse km i bjergene omkring Spindleruv Mlyn. Det var helt fantastisk med en tur i lift til toppen, hvor der også ud over en rigtig flot udsigt var en højmose.
Herefter gik vi tilbage til lejren, dog med en omvej og til et udsigtspunkt, hvor vi kunne se til Polen.

Turen ned var lige så flot som op. Masser af skov og natur.
Stedet bruges om vinteren til skisportssted, og flere havde efterfølgende lyst til at prøve at stå på ski hernede.

Hele vandreturen var på ca. 11 km i fugleflugtslinie, vi venter på at Toft får en rapport fra sin GPS på de højdemeter vi har gået.

Du kan se masser af billeder og videoer fra vandreturen på siden med billeder. Herunder er ruten vi har gået :)

Klargøring til dagens vandretur

Efter en veloverstået bustur, hvor søvn var er mangelvare, er vi vel ankommet til Tjekkiet.
Lejren er klar og vi skal til at på 10 km bjergvandring.
Line og Toft gør klar til rutens geocaches og Spejderne er ved at pakke tasker.
Der kommer meget mere om turen, samt billeder senere.
Dagens geocache tal på bjerget var 2 stk

fredag den 5. juli 2013

Test af teknikken

Så er den sidste test af teknikken til "live" rapportagerne fra turen ved at være gjort.
Dette indlæg er skrevet fra den iPad vi har med.
Den kan overføre både billeder og videoer til siden så vi kan holde alle ajour med tingene.

Vi har lavet en Skype konto, som vi vil lave opkobling med onsdag, torsdag eller fredag, afhængigt af hvad der passer bedst. Den konto kan i tilmelde jer, så laver vi opkaldet.
Det kommer der mere om senere.

Jeg har lige taget et billede af de ting jeg skal ha med, så nu er det også ved at være klart

Godnat, vi ses i morgen
Jesper

Rafting i Prag

I sidste uge blev jeg kontaktet omkring de aktiviteter vi skal lave i Tjekkiet.
Rafting ville se ud til at blive aflyst grundet den megen vand der er i Tjekkiet og specielt i Prag.
Vi blev i stedet tilbudet en kanotur, som vi ledere ikke er helt fornøjet med.

Jeg har lige fået mail fra rejseselskabet at vi alligevel kan komme til at rafte :)

Det bi'r så godt, du kan se på billedet hvad det går ud på, og her er hjemmesiden til det sted vi skal ha det sjovt :) http://www.kudyznudy.cz/Aktivity-a-akce/Aktivity/Raftova-zakladna-a-pujcovna-vodackeho-vybaveni-Vel.aspx#6

Vi ses i morgen

onsdag den 3. juli 2013

Is konkurrence

Nu har du chancen til at vinde en dejlig is.
Du skal blot udtale navnet på byen vi skal besøge, mest korrekt i forhold til hvordan tjekkerne selv udtaler navnet.

Optag dit bud, og upload det til siden, så er du med i konkurrencen.

Vinderen findes i Spinderluv Mlyn, da vi overhovedet ikke ved hvordan det udtales.

Du har modtaget login via Facebook.

Det bliver spændende at høre jeres bud.

tirsdag den 2. juli 2013

Rejsen og programmet i Tjekkiet

Så er rejsetider og program på turen lagt fast.
Du kan se alle tidspunkter om rejsen og hvad hver enkelt dag indeholder i menuen i højre side.

I programmet, finder du også de muligheder der er for aktiviteter, den dag vi har til frit program.

Vi ses snart

Personlig pakkeliste

Hej Spejder,
her er den pakkeliste, vi gerne vil bede dig om at pakke efter.
Det er lidt vigtigt at du pakker de ting vi har skrevet på listen.
Klik på listen, så kan den også udskrives
Du finder også listen i højre side under nyttige informationer

Vi har bl.a. en festivalstol på listen, som måske virker lidt mærkelig. Det skyldes at vi ikke er sikre på om der er bænke på pladsen, så hvis du skal ha' noget at sidde på dernede, vil det være en god ide at medbringe.

Husk at pakke, så du kan bære dine ting. Ikke noget med plastikposer der skal bæres ved siden af. Alt i rygsækken, eller spændt fast på.

Den ekstra lille rygsæk er vigtig på de ture vi skal på. Deri skal du ha' regnstøj, ekstratøj, mad og drikkelse nå vi er på turene. Den kan du selvfølgelig også pakke i :)

Husk at få udfyldt skemaet med deltageroplysninger om jer og jeres forældre. Det er ikke alle der har fået det gjort. Du finder det til højre i menuen.

Ellers er det blot at få pakket, og så ses vi om 4 dage

Det bli'r kanon

Vi ses
Jesper

onsdag den 26. juni 2013

Informationer om turen

Så der vi ved at være tæt på at skulle afsted.

For lige at alle er helt sikre på tidspunkterne :

Vi kører mod Tjekkiet, lørdag den 6. juli kl. 16.00 fra Q8/BurgerKing ved Lund
Vi er hjemme samme sted, søndag den 14. juli kl. 10.00

Der er samlet lidt information om turen i vedhæftede præsentation
Du kan læse her hvad der er vigtigt at huske til turen

Vi vil også rigtig gerne bede om oplysninger om den enkelte, inden vi skal afsted. Så derfor SKAL du udfylde dette skema

Vi glæder os til turen
Spejderhilsen
Lederne